Umiddelbart ikke meget.
Så når det er en tydelig tendens, at forældre bekymrer sig over, om deres børn bruger for meget tid med skærme, er der tusindvis af butikskæder, brands og producenter, der ikke skænker det en tanke.
I hvert fald ikke en forretningsorienteret tanke.
Men se så lige Nike…
Med deres nye koncept kan man som børnefamilie abonnere på kondisko til poderne.
For en månedlig betaling på 20 $ får man leveret fire par sko om året. Betaler man lidt mere, kan man også få seks eller tolv par.
Bestemt en relevant ydelse, hvis man som undertegnede oplever skoprøvning med småbørn som en disciplin, der kræver styrke, fokus, udholdenhed og sved på et niveau, som ville gøre sig glimrende i Champions League.
Og det er såmænd spændende nok, at et globalt mega-brand som Nike slår sig på abonnementsmodellen.
Men det vigtigste er at lægge mærke til denne lille genistreg
Nike kalder ikke konceptet Kickfix eller SneakerClub eller noget andet, der siger “kondisko på abonnement”
De kalder det “Adventure Club”
Det har de gjort fordi den værdi, der virkelig betyder noget for deres kunder, IKKE er at se deres børn i cool designersneakers – og heller ikke nødvendigvis at slippe for prøve-sko-marathonen.
Den vigtigste værdi er børn, der drøner rundt på legepladsen, klatrer i træer eller kører på cykel
Derfor bliver alle Adventure Club-kondisko leveret med et forslag til en udendørsaktivitet – f.eks. pakistansk tag-fat.
Nike Adventure Club er et enkelt og elegant udført eksempel på, hvordan man ved at tage udgangspunkt i værdimæssige forbrugertrends (også dem, der ikke ligger lige til højrebenet), kan markere sig på nye, relevante konkurrenceparametre hos forbrugeren – UDEN at lave sin grundlæggende forretning om.
Hvordan kan du hjælpe skærmbekymrede forældre med at få mere frisk luft ind i hverdagen? Tænk over det – om ikke andet, er det er god motion for innovationsmusklen.
—
Adventure Club-konceptet er desuden et godt eksempel på, hvordan man bygger oplevelser ind som en del af den værdi, man leverer til sine kunder.
På seminaret “Skab butiksoplevelser, der sælger” 29. november lærer vi dig, hvordan du arbejder med oplevelsesøkonomi i detailhandelen – se mere her >>