Kaffeerstatning og pulvermad vender tilbage

Atomo coffee fødevaretrends

“Det er Rich’s der drik’s!”

Sådan lød sloganet for kaffeerstatningsproduktet Rich’s, der blev serveret flittigt i Danmark i krigs- og efterkrigstiden. Jeg har aldrig smagt det, men det har ikke et godt ry, og der er ikke umiddelbart noget, som tyder på, at det skulle blive et hit igen. Men ifølge Rain Forrest Alliance er efterspørgslen på kaffe en af de største kilder til afskovning i det næste årti. Så måske er erstatningsprodukter ikke så dumme endda?

Ønsket om at gøre en forskel for både os selv og verden gennem det, vi spiser, spiller en stigende rolle i vores valg af fødevarer. Det øger i disse år forbrugernes tolerance over for mad, der ikke umiddelbart opfattes som “naturligt”, hvis det til gengæld tjener et højere formål.

Atomo Coffee er et eksempel på, hvad der er på vej

Atomo kalder sig selv for kaffens svar på Tesla og laver “molekylær kaffe uden bønner”. Virksomheden har analyseret sig frem til, hvordan man kan efterligne kaffens aroma, smag, farve, og “krop” i et laboratorium og naturligvis tilsætte koffein, som findes naturligt i godt 60 forskellige planter. Ingredienserne er planter, der på molekylært niveau har samme egenskaber som kaffe, men som kan dyrkes bæredygtigt.

Vi ser også et produkt som Soylent vende tilbage på hylderne

Hvis du har glemt Soylent, så er et pulver, der blandes med vand, som man kan slubre det i sig istedet for et almindeligt måltid og få alle de næringsstoffer, man har brug for.

Soylent blev oprindeligt lanceret i 2014, hvor det ikke imponerede mange. På det tidspunkt var det også lidt svært at se, hvem der skulle købe det.

Men nu kan Soylent markere sig på:

  • At være plantebaseret – uden at kræve nye madlavningsfærdigheder af kunden.
  • At have høj næringsværdi til lav pris.
  • At være fri for madspild – produktet kan holde sig i meget lang tid.
  • At være ekstra klimavenligt fordi det hverken skal på køl eller varmes op igen.

 

Med pulvermad kan du også sikre dig ernæringsrigtige forsyninger i hjemmet, hvis du i en periode ikke kan eller må forlade dit hjem pga. f.eks. en virus. Tiden er simpelthen blevet rigtig til produktet.

 

Der er et skifte på vej

Fokus på bæredygtighed og forbrugernes appetit på at gøre noget ved tingene betyder, at vi i de kommende år kommer til at se et skifte i, hvad vi finder attraktivt at spise og drikke. Fødevareproducenterne kommer til at innovere på måder, du slet ikke forestiller dig i dag, med bæredygtighed som omdrejningspunkt.

 

Hos Birch & Birch Food Trends kalder vi fænomenet for “tegnebordsmad”, og hvad den kommer til at betyde for fødevaremarkededet, kan du læse mere om i vores bog “Vi kan ikke spise mere, men vi kan spise bedre”.

Få første kapitel gratis >>