Kan du spotte de nye forbrugerværdier i årets julereklamer?

Jeg er mere sentimental end jeg bryder mig om at indrømme.

 

Derfor er der ingen fotodokumentation af den uskønne blanding af tårer, snot, køkkenrulle og stærk kaffe, som vi skal igennem hver december, når jeg pløjer årets julereklamefilm igennem.

 

Selvom det ikke er kønt, så SKAL det gøres!

 

For lige præcis julereklamerne er der, hvor de store detailvirksomheder sætter hårdt ind på at ramme os lige i hjertekulen.

 

Det betyder, at hvis man er vågen – og ikke er fuldkommen blændet af tårer – så er julereklamerne det perfekte sted at spotte, hvilke værdier der er i højsædet hos forbrugeren.

 

Og hvis der er noget, der er på vej frem i rampelyset, så er det…

 

Skills, evner, talenter – eller bare gammeldags manuelt arbejde.

 

Her har jeg samlet en lille buket af julereklamer, der alle sammen kredser om temaet mennesker, deres arbejde og udviklingen/udfoldelsen af evner og talent.

 

Nogle ganske åbenlyst – andre lidt mere subtilt.

 

Nedenunder videoerne kigger vi (som altid) på, hvordan du bruger den viden til at få forspring i konkurrencen om forbrugeren.

Sådan bruger du den viden til at få forspring i konkurrencen om forbrugeren

1: Hold op med at fikse ting!

Vi er vant til at sælge vores varer på, at de løser et eller andet problem: Køb den her himstregims og bliv smukkere/rigere/hurtigere/whatever.

Men når skills kryber op ad værdibarometeret vil vi ikke længere købe en færdig løsning – vi vil købe det, der hjælper os med at gøre noget, øve os, udfolde et talent.

John Lewis’ Elton John-reklame er netop IKKE traditionel celebrity-endorsement – det er historien om, hvordan den rigtige gave (=vare) satte gang i udviklingen af en kunstner.

2: Vis flere gaffeltrucks og folk med hårnet!

Vi har i mange år været bange for at vise forbrugerne, hvordan der i virkeligheden ser ud i bagbutikken. Men jo flere manuelle jobs, der bliver eksporteret til lavtlønslande og jo mere snak om kunstig intelligens, der overtager resten – jo mere interessant (og sympatisk) bliver det at se en mand (eller kvinde), der kører gaffeltruck.

 

Kan du vinkle dit produkt/koncept, så det hjælper dine kunder med at afprøve eller udfolde et talent?

Kan du vise rigtige mennesker, der foretager sig noget fornuftigt?

Så er der et forspring at hente lige der.

Denne artikel er sakset fra ‘FredagsForspringet’, Birch & Birchs ugentlige nyhedsbrev.

Vil du have et større forspring i konkurrencen om forbrugeren? Abonnér på ‘FredagsForspringet’ her