Krigen om plantebøffen – og hvad den betyder for dig

Fødevaretrend_krigen om plantebøffen

I disse dage udspiller der sig en krig i medierne mellem verdens største producenter af plantealternativer til kød.

Det begyndte for et par uger siden, da plantekødesproducenten Lightlife skrev et åbent brev til sine konkurrenter Impossible Foods og Beyond Meat, hvor de kritiserede dem for at bruge unødvendigt mange tilsætningsstoffer i deres plantefars. Brevet blev bragt som annonce i New York Times, Wall Street Journal og USA Today.

Lightlifes budskab er, at hvis man laver plantebøf, så skal man holde sig fra “hyperforarbejdede ingredienser, GMO, unødvendige tilsætningsstoffer og falsk blod”. Derfor er der “kun” 11 ingredienser i deres plantefars.

De formaster sig endda til at omtale konkurrenterne som “food tech-virksomheder”

Naturligvis lader konkurrenterne ikke Lightlife slippe af sted med at positionere sig som naturens muntre gourmeter i en verden af kyniske videnskabsfolk.

Impossible Foods kalder Lightlifes kampagne som et desperat forsøg på at så tvivl om et produkt, som Lightlife ikke kan konkurrere med, hverken på smag eller pris.

Impossible Foods påpeger desuden, at Lightlife næppe er de rette til at prædike bæredygtighed, da de ejes af en af nordamerikas største kødproducenter:

“Kødlandbruget er den mest destruktive og unødvendige teknologi i menneskehedens historie, og den har bragt os til kanten af en miljømæssig katastrofe”, svarer Impossible Foods.

Så kan de drøvtygge lidt på den hos Lightlife

Beyond Meat har knapt så skarp en kommunikationsafdeling, for de har udsendt en erklæring, hvor de nævner en række ingredienser, deres produkter ikke indeholder. Det er der bare heller ingen af de andres produkter, der gør – de kunne lige så godt skrive, at deres plantebøffer er fri for bildæk og smølfehuer.

Plantebøfkrigen er spændende af flere grunde

For det første viser den, at kampen om bæredygtighed står mellem de bæredygtige selv.

“Os mod dem” betyder ikke “vi klimabevidste plantespisere mod kødindustrien”, det betyder “vi klimabevidste plantespisere mod de ikke helt lige så klimabevidste plantespisere”.

Det er ikke et spørgsmål om planteprotein mod kødprotein, men om hvorvidt det er nødvendigt at hælde leghæmoglobin i farsen.

Verdens pt. største producenter af plantekød er allerede nu holdt op med at betragte kødbranchen som deres primære konkurrent. Og det er vel fair nok, når det er så tydeligt, at argumenterne over for forbrugerne går på klima og miljø. Hvis klimaet driver ens forbrug, er man vel ikke i markedet for kød alligevel?

Er du som producent overhovedet med i den bæredygtige debat, eller er du allerede kørt ud på sidelinjen?

For det andet viser plantebøfkrigen også, at forbrugerne ganske vist er åbne over for fødevarer, der via innovation bidrager til en bedre verden, men ikke nødvendigvis for tid og evighed.

Hvis det er nødvendigt at tilsætte ingredienser, som måske ikke ligefrem skriger natur, er det OK – i det mindste i en overgang. Forventningen til produktet er dog, at det bevæger sig mod større “naturlighed”, efterhånden som det modnes. Ligesom vi forventer, der ryddes op i unødvendige tilsætningsstoffer i alle andre produkter.

Derfor skal alle fødevareproducenter være opmærksomme på, at forenkle produkter løbende og fortælle forbrugerne, når de gør det.

I vores nye bog “Vi kan ikke spise mere – men vi kan spise bedre”, kan du læse mere om bæredygtighed som konkurrenceparameter i fødevarebranchen.

Hent det første kapitel gratis her.