Den britiske daglivaregigant Tesco vil i 2020 spare 1.000.000.000 stykker plastikemballage væk.
En milliard. Om to måneder.
Det sker som led i den omfattende plan, som Tesco lancerede sidste år for kædens bidrag til realisering af FN’s verdensmål.
Det bliver leverandørernes problem
Ikke overraskende har Tesco tænkt sig, at det bliver leverandørerne, der skal løse det problem. De skal bruge mindre emballage.
Faktisk har kæden meldt ud, at man forbeholder sig ret til at sparke produkter ud af sortimentet, som ikke retter ind.
Hvis du er dagligvareleverandør, har du sikkert allerede nu lidt klamme håndflader. For der er ingen grund til at tro, at det her ikke smitter af på resten af branchen. Og tålmodighed bliver der ikke noget af.
Men jeg er faktisk mere bekymret for udvalgsvarehandlen
Særligt fordi det er så nemt at tænke “det er noget der foregår i dagligvarebranchen – det har ikke noget med mig at gøre”.
Supermarkeder (og hypermarkeder) som Tesco nøjes ikke med at sælge madvarer og køkkenrulle.
De har alle mulige nonfood-varer på hylden – fra strømpebukser over cykellygter til fuglefoderbrætter.
De fleste detailhandlende har lært at leve med, at det er et markedsvilkår
Et markedsvilkår, der er til at leve med, fordi den grundlæggende forventning hos forbrugerne er, at supermarkedet er lidt ringere end specialbutikken.
- Vi forventer, at supermarkedet har et lidt dårligere udvalg.
- Vi forventer, at personalet ikke kan svare på vores spørgsmål.
- Vi forventer, at prøverummet er lidt træls.
- Vi forventer, at kvaliteten er en smule lavere.
Forbrugerens forventning til verden er med andre ord, at hvis de vil have noget som helst andet end bare det billigst mulige – så skal de i specialbutikken.
Men hvad sker der, når dét, der betyder noget, i stigende grad handler om bæredygtighed?
Der sker det, at supermarkedet står helt ekstremt fordelagtigt i forhold til at levere en værdi til kunderne, som IKKE har noget med prisen at gøre.
- Økologibølgen har givet dem masser af tid til at øve sig i at håndtere den slags gennem hele værdikæden.
- Dagligvarekæderne har de økonomiske muskler til at få leverandørerne til at rette ind.
Hvis dagligvarekæderne får lov til at blive markedsledere på bæredygtigt forbrug, så betyder det ikke bare, at udvalgsvare- og specialhandlen mister omsætning på nogle udvalgte produkter.
Det betyder en bombe under den kontrakt mellem forbrugere og detailhandel, der siger, at specialbutikken er bedre end supermarkedet til alt andet end pris.
Det bliver en meget større hovedpine at løse end at finde ud af, hvordan man sparer et yoghurtlåg væk.