Bliver du taget af plastikmonsteret?

Bliver du taget af plastikmonsteret?

I februar meddelte det britiske kongehus, at man vil standse al brug af unødvendig engangsplast i husholdningen, f.eks. sugerør. På nogenlunde samme tid sagde supermarkedskæden Iceland, at det nu skal være slut med plastikemballage i kædens private labels. Så meddelte kaffekæden Costa, at man fremover gratis kan fylde vand i sin medbragte flaske på deres caféer. Dermed vinker de farvel til en betydelig indtægt på flaskevand i miljøet navn. I Amsterdam åbnede den økologiske supermarkedskæde EkoPlaza en popup-shop helt uden plastikemballage. Starbucks i UK lagde et gebyr på engangskopper. Det slipper man for at betale, hvis man tager sin egen kop med på caféen. Og det var stadig kun februar. I marts var det britisk Coop, der droppede engangsflasker af plastik, der ikke er fremstillet af mindst 50 procent genbrugsplast. Det skal forbrugerne lige vænne sig til, for flasker af genbrugsplast bliver ikke gennemsigtige. I april begyndte Netto at teste pant på plastikposer på Fyn, og her i maj meddelte Føtex, at det skal være

Læs mere

Tæppefald for butiksteatret

Da jeg for 15 år siden begyndte at arbejde med detailbranchen, talte vi meget om “Retail Theatre”, butiksteatret på dansk. Butikken var en scene, de ansatte var skuespillere, og kunderne var tilskuere. Det var vist nok inspireret af Disneylands måde at drive forlystelsesparker på. Butiksteatret toppede for omkring 12 år siden med Abercrombie & Fitch Vi valfartede til New York og London for at opleve det daværende butikskoncept. Det var butikker indrettet som natklubber, og personalet var castet på grundlag af deres udseende. De skulle ikke vide en hat om tøj, men de skulle se godt ud på den samme måde. De ansatte smukke mennesker til at stå og smådanse og sige “Hi guys, how are you doing” hele dagen. I indgangen stod en veltrænet fyr i bar overkrop og tog imod. Her var personalet hovedpersonen. De var cool. Det kunne vi andre også blive, hvis vi gik i deres tøj. Siden har verden ændret sig. Vi vil ikke længere være tilskuere, vi vil være med.

Læs mere

Kan du gætte ligheden mellem skiskydning og detailhandel?

Kan du gætte ligheden mellem skiskydning og detailhandel?

Hint: Det har noget med vaskemaskiner at gøre…   Jeg er normalt ikke den store tv-sportsfan   (Eller… host-host… fan af sport jeg selv skal udføre)   Men når der er vinter-OL, så er jeg klar   Jeg skal se skiskydning!   Det der med at man skal være god til to vidt forskellige ting… At deltagerne skal kunne skifte fra fuld kraft til ren zen på ét sekund… Og at de hvert minut kan tabe hele dynen på gulvet…   Det er top-underholdende!   Jeg tror, det er derfor, jeg synes det er så sjovt at studere udviklingen på detailmarkedet.   Detailhandel er nøjagtig ligesom skiskydning   Hvis vi altså lige forestiller os, at skiskydning er en sport, hvor man gerne må skifte til rulleskøjter, skyde med slangebøsse eller give sig til at kaste wienerbasser efter modstanderen.   Den eneste regel i detailhandelsskiskydning er nemlig, at hvis du kan overbevise dommeren om, at nu er wienerbrødskast en del af spillet – ja, så er

Læs mere

Det var en kulturel ørken at leve i 1980erne.

I hvert fald, hvis man som jeg allerede som 12-årig havde haft hele Højbjerg biblioteks pladesamling til hjemlån. Fra A til Å. Tre eksemplarer ad gangen. Mine venner og jeg sukkede over, at hitlisten blev dikteret af, hvad MTV syntes, de ville spille. Det skabte en lille håndfuld vanvittigt store stjerner som Phil Collins, Michael Jackson og Bon Jovi, og gav os fænomenet “stadionkoncerter”  –  for MTV-stjernerne ikke stod ud af sengen for mindre end 50.000 publikummer. Det gav bare ikke plads til ret meget forskellig musik. Og vores eget public service-monopol, DR, var ikke til megen hjælp, hvis man ville høre noget musik, de ikke allerede havde på Højbjerg bibliotek. Der var groft sagt kun to radioudsendelser for unge. Der var en time efter skoletid med skiftende værter. F.eks. Kim Schumacher, der var en stor sprogfornyer, men ved gud ikke udfordrede eller fornærmede nogen med sit sorgløse tyggegummidiskoteksrepertoire Og så var der en time mellem kl. 16 og 17, hvor der i årevis befandt

Læs mere